Kundecase - Thermex Scandinavia A/S
Den velkendte internationale emhætteproducent Thermex Scandinavia A/S besluttede i efteråret 2009 at skifte leverandør af deres koncern websites. Valget faldt på Tiger Media A/S idet man ønskede en leverandør der var fleksibel, kompetent og ikke mindst tilgængelig. Desuden kunne marketing koordinator Michala Madsen også se fordelen i at skifte til TigerCMS, da systemet er nemt at overskue, selvom man har en kompleks hjemmeside med mange undermenuer og undersider. Løsningen omfatter foruden Thermex i Danmark selskaberne i Norge, Sverige, England, Spanien og Kina.
Med TigerCMS kan de enkelte udenlandsafdelinger selv stå for at opdatere deres egen del af hjemmesiden, uden at det påvirker de andre selskabers beskrivelser og produkter. Netop de ”vandtætte” skodder imellem løsninger, var noget der tiltalte ledelsen hos Thermex Scandinavia A/S.
Løsningen omfatter et specialmodul til produktvisning af de enkelte emhættelinjer, hvor det er nemt for Thermex at tilknyttet produktark, billeder mm. Derudover er der tilknyttet forhandler extranet, hvor forhandlere fra hele verden kan downloade opdaterede priser og produktinfo.

