Kundecase - Algade fysioterapi
I foråret 2006 åbnede Algade Fysioterapi, Aalborgs førende fysioterapeutklinik, deres erhvervs-afdeling. Afdelingens formål er at etablere sundhedsordninger for virksomheder, der ønsker sundere og raskere medarbejdere. Første kunde var Aalborg Kommunes lokalområde Vest, som består af ca. 500 medarbejdere.
500 nye kunder = mere administration, eller?
Hos Algade Fysioterapi havde man allerede fra start spottet, at hvis 500 medarbejdere skulle booke sig ind via deres egen reception, skulle der ansættes en ekstra medarbejder, hvilket naturligvis ville øge omkostningerne betragteligt. Derfor søgte man efter alternativer og kom på idéen med et online bookingsystem. Tiger Media blev bedt om at byde på opgaven sammen med en række andre firmaer. Valget faldt til sidst på TigerBooking, da Algade Fysioterapi her fik et system, der var enkelt at anvende og samtidig kunne integreres i deres hjemmesides design. Sidstnævnte var netop vigtigt, da medarbejderne helst ikke skulle blive forvirret over at blive ledt til et eksternt system.
Udtalelse fra Algade Fysioterapi:
"Gennem vores arbejde med bookingsystemet har vi, vores behandlere og kunder oplevet det som brugervenligt, enkelt og driftssikkert. Det er simpelt for brugeren/medarbejderen at logge sig på for at bestille en tid eller for at se allerede reserverede tider. Da systemet er integreret med vores hjemmeside, tager mange samtidig et kig på, hvad vi ellers tilbyder af ydelser. Systemet passer sig selv og sparer os for utrolig meget tid til administration - og dermed i sidste ende penge. Statistikdelen er rigtig god, da vi hele tiden har et overblik over hvor meget ordningen bruges og dermed har dokumentationen iorden overfor vores kunder.Tiger Media A/S har i hele forløbet arbejdet seriøst og effektivt med den stillede opgave. Vi er meget tilfredse og giver gerne vores anbefaling"
Per Rasmussen |



Gratis design oplæg