Kundecase - Sirius Gruppen 

Falck Sirius

 

Sirius, der er en sammenslutning af North Securities, Telia og Falck, sælger sporingssystemer til fx at sikre din bil, båd, campingvogn eller entreprenørmaskine. Vi har gennem flere år haft et meget tæt samarbejde med Sirius omkring udvikling af deres webshop. Webshoppen er en vigtig del af forretningen, da det er her, kunderne bestiller deres nye sirius-løsning. Det er samtidig her, at eksisterende kunder genbestiller. Som i en enhver anden virksomhed har Sirius fokus på optimering af arbejdsgange, hvorfor webshoppen helst skal lave så meget arbejde som muligt, og det skal helst ske automatisk. Selve shoppen kører på en standardløsning fra Dynamicweb (e-com), men som bekendt er der ikke mange, der stiller sig tilfreds med en standardløsning, hvilket heller ikke er tilfældet med Sirius. Tiger Media blev derfor inddraget som teknisk partner og forestår derfor alt udviklingsarbejde på Siriusshoppen i Dynamicweb´s e-com. I selve shoppen er der udviklet et kundecenter, hvorfra den enkelte kunde selv kan opdatere sine info om sit produkt og foretage nye bestillinger på en let og hurtig måde.

 

Integration med Microsoft Navision C5

Siriusshop er fuldt ud integreret med ERP-systemet C5, hvilket betyder, at webshoppen altid er opdateret med de nyeste priser, produkter og leveringstider. Derudover betyder det en hurtigere ekspeditionstid. Både for kunden, men også for Sirius. Udtagning fra lager, fakturering og registrering i sattelitsporingssystemet sker pr. automatik, og ordren sættes derfor igang, så snart den er afgivet via siriusshop.

Ud over Siriusshop har vi udviklet et kundehåndteringssystem, som letter koordineringsarbejdet mellem kunderne, siriusmedarbejderne og installatørerne.

Da sikkerheden skal være i top, har vi valgt at køre siriusshop og de andre systemer over SSL (krypteret forbindelse), som gør det sikkert at gennemføre bestillinger m.m. Ud over at bruge SSL har vi forberedt systemerne til at kunne anvende digital signatur for at øge sikkerheden.

Udtalelse fra Sirius Gruppen:

Hans-Christian Brahe Møller, Partner


"Vi benytter Tiger Media til den tekniske del af vores systemer, da der er mange kompetencer samlet under samme tag. Vi har derfor altid bare et telefonnummer at ringe til og skal ikke springe rundt til flere forskellige leverandører. Som kunde hos Tiger Media får man en god kundeservice – også uden for den normale åbningstid, hvilket passer godt til os og vores virksomhed, hvor der altid er fart over feltet. Vi får løst mange forskellige opgaver hos Tiger Media lige fra opdatering af indhold på vores webshop til opgaver omkring datakonvertering og integration med eksterne systemer. Sikkerheden skal være i top på vores løsninger, da vi ligger inde med følsomt data. Dette mestrer Tiger Media også godt og har således integreret vores løsning, så den kører på SSL (krypteret forbindelse). Ydermere har vi mulighed for at bruge digital signatur til log in, hvis vi ønsker det.

Vi kan kun anbefale et samarbejde med Tiger Media A/S, 
da man ikke kan blive andet end tilfreds med deres arbejde."


Hans-Christian Brahe Møller
Partner, North Securities