Som et led i deres digitale rejse ønskede Magni indledningsvis et shopsystem, der er i stand til at håndtere bestillinger fra deres erhvervskunder på B2B markedet og er integreret med deres økonomi- og lagersystem.
Sidenhen har vi i samarbejde med Magni udvidet salgskanalerne med en B2C shop, der henvender sig til deres privatkunder.
Unikt tilpassede funktioner med Shopware
- Integration til Uniconta
- Én produktdatabase til håndtering af flere markeder
- Differentierede fragtregler
- Kolli samt stk. håndtering af varer
- Kundespecifikke priser
- Rabatgruppe på varer og kunder
- Dropshipping på agenturbrands
- Lagerstatus på produkter i frontend
- B2B login med formular til nye forhandlere
- Sælgerlogin
Ecommerce med plads til globale drømme
“Vi har hjulpet Magni med en skalerbar Shopware løsning med fokus på B2B- og B2C-salg. I samme omgang har vi gjort arbejdsgange lettere i form af integrationer til produktimport og opdatering af lager fra deres ERP-system, som også frigør tid internt. ”
Marie-Louise Futterup, Webudvikler
Brugervenlighed i højsædet
Webshoppen henvender sig til erhverv såvel som private, og derfor skulle løsningen være yderst brugervenlig og nem at gå til for begge kundegrupper.
Ligeledes var et stort ønske for Magni, at de selv var i stand til at kunne opdatere, tilpasse og vedligeholde webshoppen, når vores arbejde stod færdigt.
I Shopware er det med Drag & Drop funktionen nemt og overskueligt at tilpasse indholdet på siden – lige fra tekster og billeder til layout, video og lignende. På den måde kan de altid sørge for, at webshoppen er opdateret med billeder, kampagner og korrekt lagertal uden behov for kodning eller teknisk ekspertise.
Klar til skalering og vækst
Magnis øje for kvalitet skinner igennem på alle sider i webshoppen og giver kunderne større selvbetjeningsmuligheder, hvilket reducerer manuelle fejl, håndtering og administrativt arbejde.
Takket være Shopwares omfattende funktionalitet og Tiger Medias skræddersyede tilpasninger kan kunderne nu placere ordre, få adgang til fakturaoversigter i kundecenteret, se medarbejderoversigten, genbestille tidligere ordrer og gemme deres indkøbskurv til senere brug. Derudover har Magnis sælgere også mulighed for at placere ordrer på vegne af kunderne via deres sælgerlogin.
Ydermere er der taget højde for ønsket om en fuld integration til Magnis ERP-løsning, Uniconta, hvilket bl.a. beriger shopsystemet med information om kunder, produkter, kategorier, lagerstatus og estimeret leveringstid på varer ud fra indkøbsordrer.
Ordrer fra webshoppen sendes som en del af den automatiserede proces direkte til Uniconta til videre behandling.
En skalerbar B2B- og B2C-shop i Shopware med specialtilpasninger fra Tiger Media samt integration til Uniconta har klædt virksomheden på til deres fremtidige vækstrejse.