Specialkodning med brugervenlighed in mente
For at kunne imødekomme alle ønsker til bestillingsflow og tilkøbsmuligheder, har vi lavet specialkodning til WooCommerce. Dette indebærer for eksempel visuel hjælp til kunderne ved tilvalg til turene, således at graden af selvbetjening er helt i top. Derudover samler systemet kundens ønsker i én samlet bookingbekræftelse, der ender ud i en fakturering til kunden.
En samlet løsning
“Vi har samlet Oh So Quiets bookingsystem og hjemmeside under én løsning for at gøre deres arbejdsgang lettere i forhold til bookinger og styring af content. Hjemmesiden har vi integreret med kundens CRM-system.”
Marie-Louise Futterup, Webudvikler
Vi har bl.a. hjulpet med:
- Opsætning af nyt bookingsystem
- Visuel visning af bookingen
- Booking sammenkobling med EngageBay
- Integration til Dinero
- Opsætning af betalingsløsning i betalingsgateway
- Hjælp med indløsningsaftale
- Udvikling af specialfelter
- Opsætning af Google Tag Manager Events på enkelte sider i bookingflowet til at spore kundernes adfærd
Idyllisk hjemmeside til idylliske vandreruter
Oh So Quiet sælger pakker til vandreruter i det danske land. Her er der sørget for alt lige fra overnatning og rengøring til mad og en nøje udtænkt vandrerute et sted i Danmark. Det eneste man sådan set skal gøre er, at beslutte sig for, hvor henne i Danmark den næste vidunderlige vandreferie skal holdes.
Websitets indbydende design sætter stemningen, lige så snart forsiden popper frem på skærmen. Al information om turene er nem at finde på hjemmesiden, ligesom det også er nemt at booke en tur.