Vi søger en PHP Backend developer
Brænder du for webudvikling og PHP? Er du en holdspiller? Vil du arbejde med nogle af de bedste i branchen og udvikle dig endnu mere? Så har vi måske det perfekte job til dig!
Lidt om Tiger Media A/S
Vi er godt kørende på 16. år og har gennem flere år fået tildelt Børsens Gazelle-pris. Vi leverer løsninger til hele Danmark, og vores udviklingsafdeling er særlig specialiseret inden for udvalgte brancher - eksempelvis er vi nogle af landets førende indenfor løsninger til ejendomsmæglere, og vi vil fortsætte med at gå forrest og videreudvikle vores platform!I Aalborg sidder vi 23 medarbejdere, og vi er netop flyttet til nye og større lokaler i Aalborg SV. Hos os bliver du en del af et ungt, positiv og energisk team, der hver især brænder for vores fag. Vi går op i at være sociale sammen, og du skal derfor også ville være en del af holdet.
Vi varetager også udviklingen af vores cloud WMS løsning, som hedder Lagersystem.dk.
Er du med på web-moden?
Vi leder efter en udvikler der brænder for web, en hardcore PHP backend developer der har hjemmebane i PHP/MySQL og resten af stakken. Linux terminalen må gerne være dit second home. Du er vild med nørdede ting som bash, websockets, REST, GraphQL og generelt elsker at gå i dybten og have forståelse for en lang række teknologier, og elsker når kollegaer kommer til dig får at få løst en hård nød. Du er kvalitetsbevist om dit arbejde, og følger det helt til døren.
Vi forestiller os du har en relevant uddannelse f.eks. datamatiker/datalog/sw.ing. - men er åben for alle ansøgninger. Det vigtigste for os er, at fagligheden er i orden og at du er en let omgængelig team player.
Du skal have kompetencer inden for:
- PHP
- SQL / MySQL
- Git
- Linux
- Integrationer og samspil med systemer (REST, SOAP, API, XML, ODATA, CURL, JSON, GraphQL mv.)
Det er ikke et krav men et stort plus, hvis du har kompetencer inden for:
- Wordpress
- XSL
- IntelliJ PhpStorm
- Symfony Components
- Composer
- Websockets
- Rabbitmq
- Ionic / Cordova
Du skal ikke søge stillingen hvis...
- Du syntes powershell er guds gave til folket.
- Visualstudio er det eneste du overhovedet kan udvikle i.
- Microsoft C# er dit absolut favorit programmeringsprog.
- Du mener det er nødvendigt at servere skal genstartes automatisk som minimum hver uge.
Vi tilbyder dig:
- En arbejdsplads i Aalborg med rig mulighed for personlig og faglig udvikling.
- Et spændende job, hvor du har mulighed for selv at sætte præg på din hverdag og tage ansvar.
- Gode kollegaer som tager udfordringer op og skaber resultater sammen.
- Et team med fingeren på pulsen, der tager aktiv del i udviklingen og vægter vidensdeling højt.