Blog | Webmail | Support | Start Fjernsupport

Miniguide: Hvad er Google Analytics?

- 14/11/17


 

Ved du, hvor dine kunder kommer fra og virker din markedsføring?

 

Har du også tænkt på, om det nu betaler sig? Altså betaler sig, at lægge penge i markedsføringen af din webshop på Pricerunner, Facebook, Adwords? For hvem ved, hvor kunderne kommer fra? Det gør Google Analytics! Med Google Analytics kan du se, hvilke kanaler dine kunder kommer fra og sammenholde det med, hvor du bruger penge på markedsføring.

 

Hvad er Google Analytics?

Google Analytics er et gratis værktøj fra Google, som opsamler information om, hvad dine kunder laver på din hjemmeside.

 

Hvis du har en fysisk butik kan du se, hvordan kunderne finder rundt i din butik. Men online er det helt skjult, så du behøver et værktøj, som kan opsamle oplysningerne for dig. Det værktøj er Google Analytics.

 

Oftest nemt at implementere

I de fleste webshopsystemer er aktiveringen af Google Analytics en simpel process, hvor du bare indsætter et stykke kode. Så klarer webshopsystemet resten af opsætningen automatisk.

 

Du kan se rigtig mange ting om sine kunder i Google Analytics, men her vil jeg kort vise hvordan du kan se hvor dine kunder kommer fra.

 

Når du åbner Google Analytics finder du i venstre side af skærmen en menu, det er indgangen til de forskellige typer information.


 

Du bør være interesseret i “anskaffelse” fordi det er her, du kan se, hvordan kunderne bliver anskaffet. Når du klikker på “anskaffelse” og vælger oversigten, så får du første overblik.

 

Tip: I øverste højre hjørne kan du vælge, hvilken tidsperiode du vil se oplysninger fra.

 

En oversigt over anskaffelser kunne se sådan her ud:

 

Kanaler

I første kolonne er der forskellige “Kanaler”. Kanalerne fortæller overordnet om, hvordan dine besøgende har fundet vej til din side. Fx via sociale medier, websøgninger eller via et link.

 

Anskaffelse

I den anden kolonne som hedder “Anskaffelse”, kan du se, hvor mange eller hvor stor en procentdel af kunderne, der kommer fra de forskellige kanaler. Du skifter mellem “Sessioner”, “Nye sessioner” osv. ved at klikke på teksten og så ændre de blå barer sig efter dit nye valg.

 

Konverteringer

Den sidste kolonne, “konverteringer” viser hvor mange ordrer og hvor meget omsætning, der er kommer fra de forskellige kanaler. Det er en god indikator for, hvor du skal sætte annoncekronerne henne.

 


 

Google Analytics inddeler besøgende i forskellige kanaler.

 

Paid search er alt, hvad du betaler for. Det er f.eks. Google Adwords, Pricerunner o.lign.

 

Organic Search er fra søgeresultater på Google, Bing, Yahoo, hvor du ikke betaler for de besøgende.

 

Referral er besøgende, som kommer fra andre hjemmesider. Hvis f.eks. den lokale fodboldklub har et link til din webshop, vil de besøgende herfra tælle som referral.

 

Direct er besøgende, som har bogmærket din hjemmeside eller skriver dit domænenavn direkte og ikke søger din side frem.

 

E-mail er nyhedsbreve og andre mails du sender ud med links tilbage til webshoppen.

 

Social er besøgende, som kommer fra Facebook, Instagram o. lign.


Hvis du klikker på kanalerne i første kolonne, kommer du ind i en detaljevisning. Her kan du se opdelingen af besøgende, som f.eks. her, hvor jeg har klikker ind på “Paid Search”. Så kan jeg se, hvor stor en del, der kommer fra Adwords og hvor stor del, der kommer fra Pricerunner.

 

Google Analytics Screenshot

 

Med denne lille del af Google Analytics kan du, ved at skifte fra måned til måned, overvåge, hvordan det går med udviklingen i forretningen. Og svare på spørgsmål som:

 
  • Har jeg omsætningsfremgang på nyhedsbreve?

  • Bruger jeg for mange penge på Pricerunner ift. de ordrer jeg får?

  • Skal jeg lave en større indsats på Facebook for at få flere besøgende?

 

Vi håber det kunne give lidt mere indsigt i Analytics og hvordan, du som webshop forstår de tal Google Analytics giver dig. Hvis du er interesseret I at lære mere om Google Analytics, er du meget velkommen til at skrive til os på info@tigermedia.dk.

 

TigerCMS
CMS - smart og fleksibelt
system til din hjemmeside.
TigerShop
Webshop - fleksibelt, bruger-
venligt, nemt og enkelt.
Support
Har du brug for hjælp til vores
system - kontakt os nu.
Referencer
Vi har mange tilfredse kunder.
Se vores udvalgte referencer.