Blog | Webmail | Support | Start Fjernsupport

Vind kunder med Facebook Annoncering

- 23/05/18

 

Facebook er en platform, som konstant er i udvikling, og det kan være svært at holde sig up-to-date med de mange nye features. Her får du en guide til, hvordan din virksomhed kan optimere jeres Facebook-kampagner samt give inspiration til, hvad du kan gøre for at lave succesfulde Facebook-annoncer.


 



Uden en Facebook pixel annoncerer du i blinde. Med en pixel kan du nemlig måle på de resultater, du får via dine Facebook-kampagner. Du er naturligvis mest interesseret i at bruge dit annoncekronerbudget på de annoncer, der giver de bedste resultater. Derfor er det alfa omega, at du kan indsamle data omkring dine annoncer for at kunne optimere og tilrette dine kampagner. Yderligere giver en Facebook pixel dig mulighed for remarketing ved at ramme målgrupper, som har besøgt din hjemmeside. Dette har vist sig at være en meget værdifuld målgruppe, når du vil generere konverteringer og salg.

 



Hvis du har en webshop, er konverteringsværdien super vigtig, da den ikke kun måler antal salg, men også hvor stor omsætning dine kampagner har genereret. Fordi den annonce som giver størst salg, er ikke nødvendigvis den annonce, som genererer størst omsætningen. På den måde kan du klart og overskueligt få indsigt i rentabiliteten af dine annoncekroner.

 



Når du opretter en kampagne på Facebook, skal du som det første tage stilling til, hvad målsætningen for din annonce skal være. Den målsætning du vælger, har nemlig indflydelse på, hvordan Facebook leverer og optimerer din annonce - på baggrund af Facebooks algoritme. Vil du opnå likes, kommentarer og engagement i dit opslag, kan du med fordel vælge målsætningen ”interaktion”. Er du derimod på udkig efter mere trafik til din hjemmeside, bør du vælge ”trafik”, som målsætning.





Når du spilt-tester dine kampagner på Facebook, kan du teste forskellige parametre i dine annonceringer. Det kan f.eks. være billeder, overskrifter, tekster, målgrupper, placeringer m.m. På den måde kan du finde frem til, hvad der virker bedst for netop dit brand og målgruppe. Når du har fremfundet den bedste kombination, har du et rigtig godt udgangspunkt for at skabe succes med dine annoncer på Facebook.





Som du ved nu, kræver det mange tests at nå frem til den helt rigtige Facebook annonce. Derfor er der stor risiko for, at når du som annoncør finder den rette løsning, vil du automatisk prioritere annoncebudgettet her. Men det kan give konsekvenser! Frekvensen viser nemlig det gennemsnitlige antal gange, hver person har fået vist din annonce. Ved for stor frekvens kan dit indhold virke irrelevant for målgruppen. Når din målgruppe bliver eksponeret for den samme annonce igen og igen, så kan det resultere i, at de til sidst ignorerer din annonce eller endda skjuler det i deres News Feed. Det er derfor vigtigt at holde frekvensen nede! Ved at lave nye annoncer fastholder du målgruppens interesse, og du opnår et bedre afkast.





Det er super vigtigt at inkludere remarketing-målgrupper, men det er lige så vigtigt at ekskludere målgrupper for at sikre en høj relevans. Det giver nemlig ikke mening at annoncere for et produkt, som modtageren lige har købt på din webshop dagen forinden. Det sker desværre for ofte, at når du har købt et produkt på en hjemmeside, ser du en annonce med det samme produkt, når du går på Facebook, Instagram eller besøger et nyhedssite. Heldigvis kan dette undgås ved blot at ekskludere, dem der har købt. På den måde risikerer du ikke, at modtageren får et negativt syn på dit brand eller spilder dine markedsføringskroner på de forkerte modtagere.

 



Dette værktøj kan hjælpe dig med at finde nye målgrupper, som er interesseret i det, du tilbyder. Denne målgruppe dannes ud fra en eksisterende målgruppe, som dine kunder, websitebesøgende eller dem, der synes godt om din facebookside. Facebook går ind i en eksisterende målgruppe, og finder frem til hvad der er kendetegnet ved netop dem. Det kan være alder, køn, lokation, adfærd og interesser. Hermed finder Facebook automatisk de personer, der ligner din eksisterende målgruppe. Dette er helt sikkert værd at teste, da målgrupper som minder om dine kunder, er dem vi allerhelst vil finde frem til, derfor bør du lave lookalike-målgrupper ud fra netop dine eksisterende kunder.

 


Videoindhold på Facebook er meget populært! Facebook genererer mere end otte milliarder videovisninger hver, dag og denne stigende udvikling ser ikke ud til at stoppe. Videoannoncering er en stærk måde at skabe opmærksomhed på. Men du har kun få sekunder til at overbevise din målgruppe om, at de skal se din video. Brug video i dine annoncer til at forklare historien bag dit produkt eller brand. Det er vigtigt, at dine annoncer skiller sig ud og skaber tillid hos din målgruppe.

 



Remarketing er ikke længere kun dem, som tidligere har besøgt din hjemmeside. Det er dem, der tidligere har set dit brand og vis interesse for dit indhold – og det er meget værdifuldt information for din online markedsføring. Nu kan du oprette målgrupper baseret på hvor lang tid, din målgruppe har brugt på at se dine videoer. Denne målgruppe har nemlig allerede vist interesse for dit indhold, og dine kampagner vil dermed blive meget succesfulde, da de rammer en målgruppe, som allerede er interesseret i dit brand og indhold – og vil derfor være langt mere tilbøjelige til at interagere med dine kampagner.
 

Har du styr på det? Så gælder det bare om at komme i gang med at bruge Facebook annonceadministrator. God fornøjelse!


Har du brug for hjælp til at komme i gang med at lave værdifulde Facebook annoncer, så tager vi gerne en uforpligtende snak om, hvordan du kan skaffe kunder med Facebook Annoncering og vækste din virksomhed.
 
TigerCMS
CMS - smart og fleksibelt
system til din hjemmeside.
TigerShop
Webshop - fleksibelt, bruger-
venligt, nemt og enkelt.
Support
Har du brug for hjælp til vores
system - kontakt os nu.
Referencer
Vi har mange tilfredse kunder.
Se vores udvalgte referencer.