Tiger Media A/S søger Brand Manager

Har du visionen, erfaringen og det rette drive til at bringe kendskabet til vores brand og produkter til næste niveau? Som Brand Manager vil du være den primære drivkraft bag videreudviklingen af Tiger Media A/S’ brand og de dertilhørende brands som f.eks. Lagersystem.dk. Med direkte reference til vores CEO skal du drive og eksekvere vores brandstrategi, således vi får vores, i forvejen velrenommerede, brands endnu mere på landkortet. Udover at øge kendskabet til vores brand og produkter, vil du også være ansvarlig for kontinuerligt at arbejde med at generere leads på tværs af vore services og produkter.

 

Lidt om Tiger Media A/S

Vi er et ambitiøst digitalt bureau, der siden 2005 har leveret onlineløsninger til SMV-segmentet. Vores ydelser strækker sig fra levering af websites og webshop-løsninger baseret på vores egen platform eller WordPress/WooCommerce til online marketing-ydelser inden for Google, Facebook, LinkedIn, Instagram etc. Derudover har vi en række selvstændige brands og produkter, hvoraf det største er WMS-systemet Lagersystem.dk.

Fra vores kontor i Aalborg servicerer vi kunder både nationalt og internationalt. Vi vækster på samtlige af vores markeder og er i gang med at eksekvere en markant udvidelse af vores medarbejderstab og forretningsomfang. 
Hos os bliver du en del af et ungt, positivt og energisk team, hvor alle brænder for deres fag. Vi går op i at have det godt sammen både i og uden for arbejdspladsen.

Opgaver og ansvar

  • Udvikle, planlægge og eksekvere vores marketingstrategi og initiativer for vores brands inklusiv vores SoMe-kanaler
  • Analysere, evaluere, optimere og rapportere omkring vores performance
  • Arbejde med at generere leads via vores forskellige online kanaler 
  • Være med til at sikre at nuværende og kommende kunder ser vores brands som deres foretrukne partner
  • Videreudvikle virksomhedens visuelle udtryk i samarbejde med vores grafiske team
  • Bidrage til planlægning af events og eksekvering af samme
  • Sikre at vi inhouse konstant er informeret om relevante initiativer og tiltag samt generelt være vores interne marketing-organ 

Kvalifikationer

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring fra en lignende stilling, således du selvstændigt kan opbygge strategien og eksekvere på den
  • Har analytisk sans, så du kan optimere og rapportere på udviklingen og effekten af dit arbejde
  • Mestrer det danske og engelske sprog til fingerspidserne skriftligt
  • Er stærk på egen struktur, udførelse og planlægning
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig er en teamplayer
  • Møder med en god energi og har lyst til at være en del af tigerfamiliens aktiviteter, både fagligt og socialt
  • Det vil være en fordel, at du har kendskab til markedsføring af digitale ydelser, men ikke et krav

Vi tilbyder dig

  • En fantastisk arbejdsplads i Aalborg med rig mulighed for personlig og faglig udvikling
  • Et spændende job, hvor du får masser af ansvar og har mulighed for selv at sætte præg på din arbejdsdag
  • Gode kollegaer, som tager udfordringer op og skaber resultater sammen
  • Et team med fingeren på pulsen, der tager aktiv del i udviklingen og vægter vidensdeling højt
  • En masse oplevelser både i og uden for kontoret. F.eks. har vi en personaleforening der arrangerer sommerfest, fastelavnsfest, julefrokost mm.

Er det dig?

Så send os din ansøgning og CV med billede hurtigst muligt via knappen nedenfor. Samtaler vil blive afholdt løbende. Ansøgninger behandles naturligvis fortroligt og med fuld diskretion.
Har du spørgsmål i øvrigt, så ring til vores HR-chef Michael Jul Jensen på 41817602, eller skriv til ham via mjj@tigermedia.dk
Vi gør opmærksom på, at ansøgning og CV opbevares internt hos Tiger Media A/S, indtil vi har fundet vores nye medarbejder. Ansøgning og CV videregives ikke til tredjepart uden for Tiger Media A/S' medarbejderstab.