Vi søger en 
Paid Social Manager

Har du fingeren på pulsen, når det kommer til annoncering på sociale medier? Så har vi det helt rette job for dig. 

Er du skarp til annoncering og ringer ’annonceadministrator’ en klokke ved dig?

Nyder du at udtænke, planlægge og udføre SoMe kampagner, som du får lov at følge helt til dørs? Hvis du kan nikke genkendende til det, så kan du meget vel være vores nye medarbejder til marketing teamet hos Tiger Media A/S.

Stillingen er på fuld tid og til besættelse hurtigst muligt. 
 


Stillingsbeskrivelse


Som Paid Social Manager hos Tiger Media vil du få ansvaret for at løfte den digitale tilstedeværelse for vores kunder. Du vil stå for annoncering på marketingkanaler som Facebook, LinkedIn, Google Ads og Instagram. Du bliver en del af et dynamisk marketing-team og får en spændende hverdag, hvor ikke to dage er ens. 

 

Dine opgaver:

  • Annoncering af nye og eksisterende kampagner.
  • Planlægning og eksekvering af social ads kampagner.
  • Udarbejde analyser til at fastsætte målgrupper.
  • Analyser og lav forbedringsforslag ud fra brugerdata.
  • Udarbejd online strategier og contentplaner.
  • Udarbejde grafisk indhold til kampagner. 
  • Rådgive og sparre om marketingtiltag.

Hvem er du?

  • Du har mindst 2 års erfaring fra en lignende stilling.
  • Du har arbejdet tæt med annoncering og administration af SoMe kampagner.
  • Du har kompetencer inden for Facebook Pixel, Retargeting Annoncering, Splittest og andet. 
  • Du har arbejdet med Marketing Automation Flow
  • Du er selvkørende i Facebook Ads Manager
  • Du mestrer analyseværktøjer som Facebook Insight og Google Analytics
  • Du er god til at formulere SoMe-Tekster og har et øje for grafisk design. 


Vi tilbyder dig:

 
  • En arbejdsplads i Aalborg med rig mulighed for personlig og faglig udvikling. 

  • Et spændende job, hvor du har mulighed for selv at sætte præg på din hverdag og tage ansvar.

  • Gode kollegaer som tager udfordringer op og skaber resultater sammen. 

  • Et team med fingeren på pulsen, der tager aktiv del i udviklingen og vægter vidensdeling højt. 

 

Hvordan søger du stillingen?


Hvis du passer perfekt i stillingen, så send en ansøgning til job@tigermedia.dk, hvor du i emnefeltet skriver “Jobansøgning - Paid Social Manager”. I mailen må du gerne vedhæfte dit CV, en motiveret ansøgning og andre relevante bilag. Du må meget gerne vedhæfte en kort video-introduktion, hvor du på 1 minut præsenterer dig selv.
 

Praktisk

Tiger Media A/S hører til på Systemvej 12 i Aalborg SV. Stillingen er på fuld tid og skal besættes hurtigst muligt. Der vil løbende blive afholdt samtaler, og jobopslaget vil blive lukket, når den rigtige kandidat er fundet. Vi vender tilbage med et personligt svar på din ansøgning. Arbejdet foregår primært fra kontoret i Aalborg med mulighed for at arbejde hjemmefra.
 

Kontakt

Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at skrive en mail eller ringe ind på telefon. 
 

Tiger Media A/S
Systemvej 12, Aalborg SV.
job@tigermedia.dk 
96 50 03 00
 

Vi gør opmærksom på, at ansøgning og CV opbevares internt hos Tiger Media A/S, indtil vi har fundet vores nye medarbejder. Ansøgning og CV videregives ikke til tredjepart uden for Tiger Media A/S' medarbejderstab.