Shopware e-commerce platform med multichannel-setup og integration til Uniconta
Shopware 6.6
Tilpasset checkout
Ordreoverførsler
Import af priser
Tilpassede moduler
Uniconta
Lagersystem
Hello Retail
Trustpilot
Partner Ads
Frisbii
Fra inspiration til indretning – Rikki Tikki Shop får en fremtidssikret webshop
Rikki Tikki Shop er både en populær dansk webshop og fysisk butik med speciale i boliginteriør, designprodukter og gaver fra anerkendte brands som Kay Bojesen, Holmegaard og Hoptimist.
For at imødekomme kundernes stigende forventninger og lette de interne arbejdsgange, har vi udviklet en skræddersyet Shopware-løsning, der kombinerer brugervenlighed, integrationer og nye funktioner.
Med løsningen kan Rikki Tikki Shop tilbyde flere salgskanaler på forskellige sprog, EAN-betaling til offentlige kunder samt integrationer til blandt andet Uniconta, Hello Retail, Trustpilot og Partner Ads. Den nye webshop giver kunderne en bedre oplevelse gennem funktioner som pakkeshopsvælger med Google Maps, forventet leveringsdato direkte i kurven, gavekort og gaveindpakning.
Bag kulissen er der skabt fuld kontrol og effektiv drift: Produkter importeres automatisk fra ERP, priser styres centralt i Uniconta, og ordrer sendes direkte til økonomisystemet via TigerConnect. Dermed undgår medarbejderne dobbeltarbejde, og webshoppen kan nemt vedligeholdes med opdateringer af tekster, billeder og sider.
Resultatet er en fremtidssikret e-handelsløsning, der ikke blot styrker kundeoplevelsen, men også optimerer de interne processer. Medarbejderne er klædt på til at drive og udvikle shoppen, så Rikki Tikki Shop kan fortsætte med at levere design og inspiration til hjemmet – nu med endnu stærkere digitale rammer.
Funktionsoversigt
Pakkeshopsvælger
Kunderne på webshoppen har mulighed for at kunne vælge den ønskede pakkeshop, som deres varer skal sendes til. Kortet vises med Google Maps, og henter automatisk pakkeshops fra fragtselskabernes API.
Forventet leveringsdato
Specialudviklede tilpasninger, som viser den forventede leveringsdato i kurven og ved checkout, samt en tilpasning hvor den forventede leveringsdato kommer med ud på ordrebekræftelsen til kunden.
Ordre overførsel til økonomisystem
Når der placeres en ny ordre på webshoppen, sendes ordren automatisk videre til økonomisystemet med TigerConnect. Når ordren afsluttes i økonomisystemet, afsluttes ordren også i webshoppen.
Import af produkter fra ERP-system
Når der oprettes nye produkter i ERP-systemet, overføres de automatisk til webshoppen med alle relevante data, så der kun er vedligeholdelse ét sted.
EAN betaling
Ved checkout kan offentlige institutioner betale med EAN-nummer. Vi validerer nummeret, og sender det med til ERP-systemet, hvor der udsendes faktura med OIOUBL.
Gaveindpakning
Vi har udviklet en funktion, så Rikki Tikki Shops kunder nemt kan vælge gaveindpakning i kurven.
Denne information sendes videre med ordren, så håndteringen er så nem som mulig.
Let at vedligeholde
Kunden har adgang til at ændre alt indhold på deres hjemmeside, igennem administrationen på deres løsning. Her kan de ændre tekster, billeder, skabeloner og oprette nye sider.
En digital makeover, der løfter både kundeoplevelse og drift
Designet er skræddersyet til kundens æstetik med farver, stil og detaljer, der afspejler Rikki Tikki Shops unikke udtryk
Shoppen er udviklet med fokus på både æstetik og funktionalitet. Farver og visuelle elementer er nøje tilpasset kundens identitet, så webshoppen spejler den butikkens charme og stil.
Samtidig er checkout-processen optimeret med fleksible muligheder: kunder kan vælge gavekort, tilkøbe gaveindpakning eller betale med EAN-nummer, hvilket gør oplevelsen enkel, tryg og personlig.
Små, gennemførte detaljer i både design og funktionalitet skaber en sammenhængende og inspirerende købsoplevelse, hvor både æstetik og praktisk brugervenlighed går hånd i hånd.
Små detaljer, der virkelig gør en forskel
En enkel detalje kan ændre alt:
Når kunderne kan se forventet leveringsdato i kurven og på ordrebekræftelsen – sammen med den valgte pakkeshop – oplever de fuld transparens og tryghed.
Denne løsning gør ikke kun købsoplevelsen bedre, den styrker også tilliden til webshoppen, fordi kunderne føler sig informeret og værdsat hele vejen fra klik til levering.