WordPress løsning med kundelogin til Aros Leasing

Aros Leasing har fået en skræddersyet platform med kundelogin, Bilinfo-integration og automatiserede processer, der gør leasing hurtigt og nemt.

Løsningen

Website med kundecenter samt integration til Bilinfo for automatisk opdatering af biler og priser

Teknologier

WordPress med Elementor Pro extention. Specialudviklet kundecenter med mulighed for kundelogin samt Tesla-konfigurator.

Integrationer

Opsætning af Bilinfo integration

Digital leasingplatform med kundelogin og Bilinfo-integration

En moderne og responsiv løsning til Aros Leasing, der matcher virksomhedens professionalisme og sikrer optimal kundeoplevelse – både for private og erhverv.

Aros Leasing hjælper både private og virksomheder med at realisere drømmen om den rette bil – på attraktive vilkår – via flexleasing og splitleasing. Med en stærk position inden for elbiler, investeringsbiler og klassiske leasingaftaler havde Aros Leasing behov for en digital platform, der afspejler deres professionelle profil og gør det nemt for både kunder og medarbejdere at navigere, vælge og håndtere leasingaftaler effektivt.

Funktionsoversigt

Aros Leasing tog det digitale gearskifte – og fik en fremtidssikret platform, der sparer tid og løfter serviceniveauet

For Aros Leasing har vi udviklet en professionel og fremtidssikret leasinghjemmeside, der understøtter både kundeoplevelsen og den interne administration. Hjemmesiden er designet med udgangspunkt i de behov, som mange leasingselskaber og aktører i bilbranchen har: brugervenlighed, høj driftssikkerhed og effektivt digitalt overblik.

Den nye løsning er bygget i WordPress, som gør det nemt for medarbejderne selv at opdatere indhold og holde sitet ajour. Hjemmesiden er naturligvis responsiv og optimeret til både mobil, tablet og desktop, så kunderne får en ensartet og professionel oplevelse – uanset enhed.

Vedligeholdelse af biler på én platform

Et af kerneelementerne i projektet var en integration til Bilinfo for automatisk opdatering af biler og priser. Det betyder, at Aros Leasing kan oprette og redigere biler direkte i programmet Bilinfo, hvorefter alle informationer – herunder billeder, specifikationer og priser – automatisk bliver opdateret på hjemmesiden.

Denne integration minimerer manuelle fejl, sparer tid og sikrer, at biludvalget altid er korrekt og opdateret online.

Kundecenter med fokus på convenience .

Aros Leasing giver leasingkunder nem adgang til dokumenter og aftaler, og frigiver tid internt med et digitalt selvbetjeningsunivers – fuldt integreret på deres website.

Vi har udviklet en brugervenlig kundeportal med login, hvor leasingkunder nemt kan få adgang til deres dokumenter og få overblik over bil, aftale og relevante oplysninger. Løsningen fungerer som et digitalt kundecenter direkte på websitet og er med til at løfte serviceniveauet markant.

Det digitale kundelogin er særligt værdifuldt for leasingselskaber, der ønsker at fremstå professionelle og samtidig skabe en effektiv arbejdsgang for salg og support. Med adgang til alle informationer ét sted, kan sælgere og leasingrådgivere servicere kunderne hurtigere – og kunderne oplever højere tillid og transparens i processen.

Tesla-konfigurator til privat- og erhvervsleasing

I takt med den stigende efterspørgsel på Tesla elbiler, til både privat- og erhvervsleasing, valgte Aros Leasing at styrke deres online tilstedeværelse med en skræddersyet Tesla-konfigurator. Med afsæt i deres aftalegrundlag og forretningsmål har vi – i tæt samarbejde – udviklet en digital løsning, der forener brugervenlighed, automatisering og kommerciel fleksibilitet .

Konfiguratoren giver bl.a. privatkunder samt taxafører mulighed for nemt at bestille deres nye Tesla elbil samt definere variant, farve, fælge, årligt kørselsbehov og tilvalg – med dynamisk prisvisning og fuld transparens i leasingvilkår. 

Se flere cases